En fastboende dansker på Færøerne
er i en paradoksal situation:
Pr. definition regnet som repræsentant for en upopulær kolonimagt, men samtidig en del af et etnisk mindretal i et fremmed land.

Ole Wich er dansk og har boet og haft sit virke
på Færøerne siden 1980 og tillige deltaget i
forenings- og kulturlivet i Tórshavn.

Han er kendt som fotograf og tegner og han har med sine kunsteksperimenter formået at forarge publikum.

Bogens tekster er et bidrag til den stadige debat om forholdene mellem Danmark og Færøerne og deres indvirkning på de folk, der bor her.

Gennem personlige iagttagelser pointerer forfatteren
de daglige problemstillinger man normalt nødigt udtrykker offentligt - men som er vigtige at vedgå.

Forlaget FANNIR - Tòrshavn 1996